Nyt eksportnetværk etableret

Sønderborg Vækstråd er gået sammen med House of Exporters i Tønder, Business Aabenraa og Haderslev Erhvervsråd for at kunne tilbyde sønderjyske eksportvirksomheder et eksportnetværk. Formålet er, at virksomhederne drager gensidig nytte af hinanden.

 

Formatet

Der er fire møder om året. Møderne vil finde sted hos en sønderjysk eksportvirksomhed. Programmet for hvert møde består af fagligt input og udveksling af erfaring. Til det faglige input vil vi bestræbe os på altid at have praktisk erfaring og ny viden. Der vil også være mulighed for rundvisning hos værten, men det tilrettelagt som frivilligt efter selve mødet.

 

Kick-off møde 28. marts

Datoerne for møder i år er:

  • 28. marts
  • 30. maj
  • 28. september
  • 28. november

 

Den 28. marts er det første i netværket, og det finder sted hos PTI Europe A/S i Højer. I invitationen til dette “kick-off” møde kan du også læse lidt mere om netværket. Netværket er under opstart, så der vil være stor mulighed for at påvirke netværkets retning blandt de første deltagere.

 

Deltagergebyr

Netværket skal både drives og finansieres af eksportvirksomhedernes efterspørgsel. Derfor er der et deltagergebyr på 3.995 kr. om året. Medlemskabet tæller et år frem.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Stefan K. Schou på stks@sonderborg.dk eller 2387 9090.