Effektivt salg kan mærkes direkte på bundlinjen

Du bliver ikke Danmarks bedste sælger efter et fyraftensmøde, men vi kan forhåbentlig give dig inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med effektivt salg. Du vil lære grundlæggende salgsteknikker, og du får konkrete værktøj med hjem, som du kan bruge i din virksomhed med det samme. Underviserne vil også tage udgangspunkt i dig og de andre deltagere. Så vidt muligt vil de bruge eksempler fra din branche, og du får mulighed for at stille konkrete spørgsmål og problemstillinger, både på forhånd og under fyraftensmødet, så forløbet bliver så praktisk håndgribeligt som muligt.

Du vil lære:

  • Planlægning: Hvilke kunder tjener du penge på? Og hvilke koster dig penge?
  • Salgsmødet: Fra nej til ja
  • Kunderelation: Mersalg og eftersalg

Teknikkerne kan bruges, uanset om du sælger til virksomheder eller privatpersoner.

Oplægsholderne

Gitte Holmen Møller har 13 års undervisningserfaring i salg og markedsføring fra BC Syd. Hun underviser sælgere, ledere og elever fra virksomheder i alle størrelser. Hun har tidligere været salgschef i en mindre grossistvirksomhed og arbejdet med salg i forskellige stillinger i det private erhvervsliv. Hun har desuden en HA fra Handelshøjskolen i Aarhus og Sønderborg i bagagen.

Ulrich Lassen har arbejdet aktivt som sælger i 28 år. Han har været direktør gennem fem år og drevet sin egen virksomhed gennem 15 år. Blandt sine tidligere kunder er både store navne som L’Oréal Paris, Danfoss, Linak, Siemens, Finansministeriet og mange flere, men naturligvis også en masse små og mellemstore virksomheder. Ulrich er en praktiker, ”learning by doing”, så det er hans praktiske erfaring, der nu kommer virksomheder til gode hos EASV Sønderborg.

Praktisk information

Tid: 16.00 – 18.00 den 20. juni 2017
Sted: Alsion

Efter undervisningen vil der blive serveret et let traktement, hvor det også vil være mulighed for at tale videre med underviserne og de andre deltagere.

Deltagelse er gratis. Der er et no-show gebyr på 100 kr. ved fravær uden afbud.

Tilmelding senest 19. juni. Andre fra din virksomhed må også melde sig til via formularen nedenfor.