Onsdag den 6. Februar 2019 kl. 11-15 inviterer Sønderborg Vækstråd i samarbejde med PET til et gratis kursus om sikkerhed på arbejde, ved koncerter, events m.m.

Introduktion til Omtanke
Danmark opleves generelt som et trygt samfund og terror er for mange en utænkelig hændelse i vores hverdag. Danskernes sikkerhed og tryghed på befærdede steder opstår i et samspil mellem politi, borgere og lokale arbejdspladser. Projekt Omtanke er et initiativ, der skal øge trygheden og sikkerheden på befærdede steder.
Du kan gøre en forskel, når du bare ved hvordan.

Målgruppe for kurset
Målgruppen er personer, der arbejder med sikkerhed. Kurset henvender sig også til ledelse, HR-, vagt- og servicemedarbejdere.
Kurset henvender sig til virksomheder og organisationer inden for trafik-knudepunkter, indkøbsområder, seværdigheder, arrangementer, natteliv med mere.

Formål
Formålet med kurset er at skabe en øget opmærksomhed omkring terror, samt især at opfordre deltagerne til at implementere et afpasset sikkerhedsniveau. Kurset gør deltagerne opmærksomme på, at de kan gøre en forskel og at man kan øge sandsynligheden for at truslen kan opdages og forhindres.

Forventninger til dig som kursist
Kurset kræver ingen særlig forberedelse eller særlige forudsætninger, men aktiv deltagelse under kurset forventes.

Kursusindhold
Deltagerne præsenteres for et terrorscenarie i tre dele (flere kortfilm), som skal fungere som oplæg til diskussion og faciliteret undervisning med en række læringspunkter. Kurset sætter bl.a. fokus på den aktuelle terrortrussel, danske terrorsager, mistænkelig adfærd, krisehåndtering, medier, pårørende, nødhjælpsprocedurer og hjælpemidler, samt øvelser og beredskabsplaner. Deltagerne skal til sidst mundtligt kommentere deres udbytte af dagen.

Tilmeld dig her