Sønderborg Vækstråd

Sønderborg Vækstråd er til for virksomhederne.
Vi har succes, når virksomhederne vokser i omsætning og ansatte.

Her kan du læse mere om vores organisation.

Om Sønderborg Vækstråd

 

Vi er til for dig

Sønderborg Vækstråd arbejder for at accelerere væksten i Sønderborg-områdets virksomheder. Det er virksomhederne, der er eksperterne i deres egen forretning, og vi hverken kan eller vil fortælle en virksomhed, hvordan den skal drive sin forretning. Men har virksomheden selv erkendt et problem, er det vores fornemmeste opgave at vejlede virksomheden om dens muligheder frem til en løsning.

  • Enkeltmandsvirksomhed 55% 55%
  • Mikrovirksomhed 35% 35%
  • SMV 10% 10%
  • Store virksomheder 0,1% 0,1%

Vi er drevet af fakta

Vores vejledning er baseret på fakta og et solidt datagrundlag. Det har vi fra vores analysefunktion. Det er ud fra datagrundlaget, at vi kender vores virksomheders efterspørgsel. Først og fremmest har virksomhederne selv fortalt os deres behov, men vi kortlægger også strukturerne i erhvervslivet, arbejdsmarkedet og andet relevant. Og efter en vejledning eller længere indsats måler og vejer vi altid vores arbejde, så vi løbende kan tage pejling af, om vi gør det rigtige.

Værktøjskassen

 

I Vækstrådet tager vi os primært af små og mellemstore virksomheder (SMV). Ud fra deres efterspørgsel har vi en ”værktøjskasse”, der kan hjælpe virksomhederne med at vokse. Indholdet af værktøjskassen tilpasser vi de problemer og udfordringer, som virksomhederne møder over tid. Ét værktøj har vi dog anset for tidløst, nemlig tiltrækningen af offentlig støtte til projektforløb. Det er derfor lagt i sin egen projektfunktion.

Iværksættere i Sønderborg-området

Iværksætterne er et strategisk indsatsområde for os. Både fordi vi gerne vil fastholde en stærk iværksætterkultur, og fordi enmandsvirksomhederne udgør næsten halvdelen af alle virksomheder i Sønderborg-området. Samtidig vil mange iværksættere typisk have brug for, at man kommer godt rundt om hele virksomheden og på den måde en anden type vejledning end SMV’erne. Derfor er iværksætter-indsatsen skilt ud i en selvstændig driftsenhed, Sønderborg Iværksætter Service (SIS).

Vision

Det er vores vision, at Sønderborg-området har det mest attraktive erhvervsmiljø i Danmark for bæredygtig teknologi, iværksætteri og erhvervsturisme i en industriel klynge. Det understøttes af kvalificeret arbejdskraft med internationalt udsyn, som Sønderborg-området både uddanner og tiltrækker. Det understøttes også af en erhvervsvenlig kommune, der har viljen til et erhvervsliv i vækst.

Vi har succes, når erhvervslivet i Sønderborg-området vokser i omsætning og ansatte, og når andre virksomheder vælger at investere i vores område.

Mission

Det er vores mission, at Sønderborg Vækstråd er til for virksomhederne. Vi har succes, når erhvervslivet i Sønderborg-området vokser i omsætning og ansatte, og når andre virksomheder vælger at investere i vores område. Vi yder relevant inspiration og vejledning, der giver virksomhederne hjælp til selvhjælp og sætter dem i forbindelse med professionelle aktører, hvor det giver mening for den enkelte virksomhed. Vores indsats er fokuseret og drevet af data, fakta og virksomhedernes efterspørgsel.

At drive forretning på bæredygtig teknologi, er et gennemgående fokusområde for mange af Vækstrådets aktiviteter. Mekatronik ligger i hjertet af det fokusområde, og det er derfor, vi er særligt optaget af at uddanne og tiltrække ingeniører inden for mekanik, elektronik og software. Vi har også en bredere interesse for industriens automatiserede og digitale udvikling, fordi det er en styrkeposition i vores erhvervsliv, mens teknologi, der er bæredygtig og energirigtig, er et fyrtårn for Sønderborg-området.

Medarbejdere

Kontaktoplysninger

 

Michael Hamann

Direktør

mijh@sonderborg.dk
2016 5202 (mobil)

Gustav Nebel

Projektchef

gune@sonderborg.dk
3055 3165 (mobil)

Lone Ivang Riemer

Projektkonsulent

liri@sonderborg.dk
2443 5213 (mobil)

Refija Džanković

Sekretariatet

redz@sonderborg.dk
4048 2232 (mobil)

Tina Jensen

Bogholder

tjns@sonderborg.dk
2529 6433 (mobil)

Michael Mørch

Erhvervskonsulent

micm@sonderborg.dk
8140 3216 (mobil)

Dorthe Schack

Iværksætterkonsulent

dmsc@sonderborg.dk
8140 4416 (mobil)

Steen Bielefeldt

Iværksætterkonsulent

stbi@sonderborg.dk
8182 4561 (mobil)

Bestyrelse

 

Henrik Raunkjær - Formand

Tentoma ApS

 

Jens Gaarde Gad

Danfoss A/S

 

Peter Rathje

Project Zero

 

Allan Kaczmarek

Swipbox

 

Gerhard Bertelsen - Næstformand

Sønderborg Kommune

 

Heidi F. Jørgensen

Sønderborg Kommune

 

Finn Karlsen

EUC Syd

 

Allan Pilgaard-Jensen

Niko-Servodan

 

Medlemmer

Sønderborg Vækstråd er en privat forening med medlemmer

Erhvervsprofil

Executive summary af Sønderborg-områdets erhvervsprofil

Vedtægter

Sønderborg Vækstråd er en privat forening med egne vedtægter.

Repræsentantskab

Her kan du se en liste over Vækstrådets repræsentantskab.

Ellegårdvej 36 | 6400 Sønderborg
CVR nr. 35433945

info@sonderborg.dk
+45 7930 6177